Hårtab hos kvinder kan være svært at tale om, og det er der flere grunde til. Ikke mindst fordi der hersker fordomme om, at hårtab hovedsageligt er noget, der opstår, når man er gammel – og mand. Men hårtab kan opstå hos begge køn, af mange forskellige årsager og i mange forskellige aldre. Derfor er det vigtigt, at vi taler åbent om det, så kvinder med hårtab ved, at de ikke er alene, og at der findes behandling.
Hårtab påvirker kvinders livskvalitet
Det kan føles som et nederlag at miste håret. Mange oplever et stort kontroltab og en nedslående magtesløshed over deres situation. Det gælder især, hvis de gentagne gange har forsøgt sig med forskellige midler og lægebesøg uden resultat. Hårtabet kan begynde at begrænse kvinderne i deres hverdag. Mange bliver selvbevidste og undgår situationer, hvor deres hårtab kan blive synligt for andre. De går ikke ud i regnvejr, sidder bagerst i bussen, så ingen kan betragte håret bagfra, undgår diskoteker eller overvejer paryk.
Tal åbent om hårtab
Men hårtab bør ikke være noget, man er flov over eller skjuler for andre. Det er vigtigt at kunne tale åbent om det, så man enten kan nå til en accept af det eller finde frem til behandling. Ellers kan man gå i mange år og have det skidt med sig selv. Ved at stå frem og fortælle åbent om sit hårtab kan det vise andre kvinder, at de heller ikke behøver skamme sig og skjule deres hårtab.
Hårklinikken behandler hårtab hos kvinder
Hårtab kan have mange årsager. Nogle oplever arveligt betinget hårtab allerede i teenageårene, mens andre mister håret som følge af stress, traumer eller lignende. Hos Hårklinikken har de behandlet mange tusinde tilfælde af hårtab. De tager altid hensyn til den enkelte patient, og derfor er alle deres behandlinger individuelt tilpassede. Behandlingen foregår med et specialtilpasset ekstrakt, der påføres hovedbunden hver aften og vaskes ud med specialshampoo og -balsam. Inden selve behandlingen fortages der, som din kvalitetsgaranti, altid en grundig analyse af hovedbundens hårvækst. Hårklinikken behandler nemlig kun, når de mener, at de kan gøre en forskel for patienten. Ud fra deres statistikker er det dog en hel del.
Søg hjælp, og genvind selvtilliden
Er du ramt af hårtab, kan du få hjælp hos Hårklinikken. Det eneste, du skal gøre, er at kontakte dem på deres hjemmeside og bestille tid.
Du kan også læse om den alternative behandlingsform akupunktur her.