Claysport

Vores tips rammer altid plet

Menu
Menu

6 gode råd til flotte øjenvipper

Posted on april 12, 2021april 12, 2021 by Mads

Øjenvipperne er prikken over i’et i en makeuprutine. Det har utrolig stor betydning for helhedsindtrykket af
ansigtet. En flot makeup kan hurtigt ødelægges af tunge vipper, der klistrer sammen og drysser sort
mascara ned ad kinderne. Omvendt kan mascara alene få øjnene til at virke mere åbne og friske.

1. Find den rigtige mascara

Det første du skal gøre for at opnå drømmen om de perfekte vipper, er at købe en mascara med den
ønskede effekt. Ønsker du, at dine vipper skal syne længere, så er det én type børstehoved og formel der er
mest effektiv og ønsker du buede eller mere fyldige vipper, så er det en anden type mascara du bør være
på udkig efter. Det kan også være at du har særlige allergier, der skal tages højde for, eller at du ønsker en
mascara som ikke kun får dine vipper til at se godt ud, men også virker plejende på sigt.
Er du i tvivl, så kan det være en god ide at spørge til råds der hvor du køber din mascara. Udvælg eventuelt
nogle brands som du foretrækker og lad eksperterne guide dig ud fra dine favoritbrands og dine ønsker til
dine vipper.

2. Find en farve der passer til dig

De fleste vælger en sort mascara. Er du lys i huden og har du blå eller grønne øjne, så kan det være virkelig
flot med en brun mascara. Den brune farve ser mere naturlig ud til den lyse hud og fremhæver farven i blå
og grønne øjne.

3. Udskift din mascara hver tredje måned

Hvis din mascara er tør og klumpende, så er der råd for hvordan man kan få den til at strække sig lidt
længere. Du kan nemlig med fordel opvarme din mascara ved at sætte beholderen i varmt vand. Det gør
din mascara mere flydende igen, så den kan strække sig lidt længere. Vær dog opmærksom på at en
mascara ikke bør bruges mere end ca. tre måneder, efter at den er åbnet. Dette skyldes der kommer
bakterier på børsten ved brug som derefter kommer ned i beholderen. Beholderen fyldes derfor med
bakterier, som kan genere dine øjne. Af samme årsag bør man ikke dele mascara med andre.

4. Brug en vippebukker

Desværre er det ikke alle der er skabt med et flot og naturligt opadgående buk i vipperne. Faktisk er der
mange, hvor vipperne fra naturens side peger ligeud. Det gør at vipperne er svære at se og hverken længde
eller volumen kommer til sin ret. Nogle har også øvre vipper, der peger let nedad, hvilket virker direkte
tyngende og får øjnene til at se trætte ud.
Derfor er en vippebukker et fantastisk redskab til at løfte vipperne og få øjnene til at virke større og mere
friske, allerede inden at mascaraen tages i brug. Start inde ved øjet og giv vipperne mange små klem helt ud
til spidserne.

5. Brug en vippebørste

En vippebørste er et vigtigt værktøj når den perfekte mascara skal lægges. Brug gerne børsten førend at du
begynder påføring af din mascara, så dine vipper bliver flotte og adskilte. Det giver dig det perfekte lærred
at male din mascara på.
Når du har påført din mascara, så kan du med fordel bruge vippebørsten igen til at adskille vipperne. Det
skal dog gøres, mens vipperne stadig er våde, da du ellers kan risikere at beskadige dine vipper.

6. Fjern alt mascara inden du går i seng

Når du sover med din mascara, så udtørres vipperne og de vil langsomt tyndes og miste længde. Derfor,
husk at fjerne din mascara hver aften inden sengetid. Brug en makeupfjerner der enkelt og skånsomt kan
fjerne din mascara. Undgå at gnide i vipperne når mascaraen fjernes. Påfør i stedet makeupfjerner og lad
det virke i ca. 30 sekunder, før det forsigtigt skylles af sammen med makeuppen.

Læs et af vores andre blogindlæg her

Kategorier

  • Biler
  • Bolig og indretning
  • Erhverv
  • Event
  • Have og bolig
  • Individet
  • Mad
  • Sundhed og velvære
  • Tips
  • Uncategorized
  • Virksomhed og events
  • Web
© 2026 Claysport | Powered by Superbs Personal Blog theme